OPRINDELSE: Tversted-puljen formodes oprindeligt at stamme fra Borshomi området i Georgien. Det blev indført omkring år 1900, og der blev anlagt en del almindelige produktionsbevoksninger.
Af disse bevoksninger blev tre senere kåret til frøavl til juletræsproduktion (F.525 Uggerby, F.526 Tversted og F.527 Tversted).
FORÆDLINGSPROGRAM: Der blev valgt 78 plustræer i bevoksningerne i Tversted (F.526 og F.527) samt 16 plustræer i afkom af F.525 Uggerby. Udvælgelseskriterierne var sundhed og pyntegrøntskvalitet.
Afkom af plustræerne er afprøvet i forsøg, og endvidere indgår bevoksningafkom fra Tversted og Uggerby i flere forsøg.
Resultaterne fra forsøgene anvendes til at foretage en genetisk tynding i frøplantagen, d.v.s. en tynding hvor de dårligste kloner fjernes fra frøplantagen.
KLONFRØPLANTAGE: Frøplantagen blev anlagt (podet) med kloner af de 94 plustræer. Frøplantagen blev højpodet på en eksisterende nordmannsgran plantning i Silkeborg Nordskov.
GENETISK TYNDING: Den genetiske tynding i frøplantagen sker på grundlag af resultater fra afkomsforsøgene. Ved tyndingen er der lagt særlig vægt på selektion for bedre juletræskvalitet (andel af ON træer), d.v.s. at kloner som har den bedste juletræskvalitet står tilbage i frøplantagen efter tyndingen. Udover juletræskvaliteten er der foretaget undersøgelse af afkommets efterhøst-kvalitet (nålefasthed efter høst), og de dårligste kloner fjernes fra frøplantagen.
Afkommet fra frøplantagen forbedres gradvis i takt med den genetiske tynding. Den genetiske tynding foretages over en årrække, og det forventes, at frøplantagen efter afsluttet tynding vil indeholde helt ned til omkring 25 kloner.
Der er i 2007/2008 foretaget genetisk tynding, hvor ialt 26 af de oprindelige 94 kloner blev fjernet fra frøplantagen.
EGENSKABER: Plustræudvalget kombineret med selektion (genetisk tynding) for bedre juletræskvalitet vil resultere i et forøget udbyttet af kvalitetsjuletræer i afkommet.
Afkomsforsøg viser at juletræsudbytte (andel af primatræer og ON-kvalitet) er signifikant forbedret i forhold til Ambrolauri med henholdsvis +14 %-point og +8 %-point..
Herudover er der god efterhøst-kvalitet (nålefasthed efter høst). Væksten vil være lidt hurtigere end Ambrolauri og udspring lidt tidligere.
ANVENDELSE: Med den forbedrede kvalitet og bedre efterhøst egenskaber vil afkommet være særligt egnet til produktion af juletræer.
REFERENCER: Nielsen, U.B. (2007): Juletræskvalitet i nordmannsgran - effekt og samspil af genetik og klima for vækst og kvalitet. PAF rapport 2003-0007.
Nielsen, Ulrik Braüner (2021): Nye danske frøkilder af nordmannsgran - resultater af 8 års forsøg. Nåledrys 116 s. 38-46.