Frøkildebeskrivelse





FP.272
Art: Nordmannsgran, Abies nordmanniana
Navn: Skelhusmarken
Frøkildetype: Frøplantage (klon)
Placering: Dansk frøkilde
Hjemmehørende
- detaljer -:
Udenlandsk
Borshomi


Lokalitetsoplysninger
Distrikt NST, Himmerland
Skov Hesselholt
Afdeling 253
Areal 9.7 ha
Anlægsår 1997


Kåringsoplysninger
Kåringsnr. FP.272
Kåringskategori Afprøvet
Kåringsformål Juletræer og pyntegrønt




Vis kort
Vis kort



Kontaktadresse
Ejer Naturstyrelsen Skovfrø & Genetik
Kontaktadresse Gillelejevej 2 B
Postnr. og by 3230   Græsted
Telefon +45 72543285
Web: www.nst-skovfroe.dk
Email: hgk@nst.dk




Frøkildebeskrivelse
OPRINDELSE: Materialet formodes oprindeligt at stamme fra Borshomi området i Georgien. Det blev indført omkring år 1900, og der blev anlagt en del almindelige produktionsbevoksninger.
Af disse bevoksninger blev nogle senere kåret til frøavl (F.20 Boller, F.525 Uggerby og F.526 Tversted og F.527 Tversted).

KLONFRØPLANTAGE: Der blev ialt valgt 25 plustræer fra bevoksningerne i Tversted og 75 fra Boller puljen.
Frøplantagen blev anlagt (podet) med kloner af de 100 plustræer. Frøplantagen blev højpodet på en eksisterende nordmannsgran plantning i Skelhusmarken, Buderupholm.

GENETISK TYNDING:
Efter afprøvning og afkomsforsøg er frøplantagen tyndet på baggrund af avlsværdier. I 2023 består frøplantagen af 20 kloner fra Tversted og 10 fra Boller.
Den genetiske tynding i frøplantagen sker på grundlag af resultater fra afkomsforsøgene. Ved tyndingen er der lagt særlig vægt på selektion for bedre juletræskvalitet (andel af ON træer), d.v.s. at kloner som har den bedste juletræskvalitet står tilbage i frøplantagen efter tyndingen. De 10 kloner fra Boller har juletræsscore på højde med de udvalgte Tversted kloner.
Udover juletræskvaliteten er der foretaget undersøgelse af afkommets efterhøst-kvalitet (nålefasthed efter høst), og de dårligste kloner er fjernet fra frøplantagen. Ved de tidligste tyndinger blev de hurtigst voksende Boller kloner fjernet.
I 2014 blev 2 kloner fjernet p.g.a. modtagelighed for Neonectria.


Anvendelse
EGENSKABER: Klontallet efter de hidtidige genetiske tyndinger er 30 (status 2023). Tyndingerne er sket på baggrund af omfattende afprøvninger, og dermed giver afkommet et markant øget udbytte af prima-træer (ON træer) i forhold til afkom fra Ambrolauri (standard i forsøget).

REFERENCER: Nielsen, U.B. (2007): Juletræskvalitet i nordmannsgran - effekt og samspil af genetik og klima for vækst og kvalitet. PAF rapport 2003-0007.

Nielsen, Ulrik Braüner (2021): Nye danske frøkilder af nordmannsgran - resultater af 8 års forsøg. Nåledrys 116 s. 38-46.




 

 

 

 

Forside     Send email     Udskriv  
Forside Email Print
Tilgængelighedserklæring