Frøkildebeskrivelse





FP248
Art: Rødgran, Picea abies
Navn: Sønderskovgård
Frøkildetype: Frøplantage (klon)
Placering: Dansk frøkilde
Hjemmehørende
- detaljer -:
Udenlandsk
Vestkontinental


Lokalitetsoplysninger
Distrikt NST, Fyn
Skov Sdr. Skovgård
Afdeling 132a
Areal 6 ha
Anlægsår


Kåringsoplysninger
Kåringsnr. FP248
Kåringskategori Kvalificeret
Kåringsformål Vedproduktion




Vis kort
Vis kort



Kontaktadresse
Ejer Naturstyrelsen Skovfrø & Genetik
Kontaktadresse Gillelejevej 2 B
Postnr. og by 3230   Græsted
Telefon +45 72543285
Web: www.nst-skovfroe.dk
Email: hgk@nst.dk




Frøkildebeskrivelse
OPRINDELSE: Plustræerne er valgt i danske bevoksninger, som i proveniensforsøg havde vist sig særligt egnede til skovbrugsformål. Det drejede sig især om sønderjyske bevoksninger. Bevoksningerne formodes alle at være af vesteuropæisk oprindelse.
FORÆDLINGSPROGRAM: Frøkilden FP.248 er et resultat af et intensivt forædlingsprogram. I programmet blev der valgt ialt 800 plustræer. Plustræerne blev valgt for kvalitet (stammeform og finkvistethed), sundhed og vækst. De 800 plustræer blev testet for rumvægt ved brug af pilodyn test (hvor træets rumtæthed bestemmes ved at registrere modstandskraften mod en indtrængende stift, som slås ind i veddet). De 400 bedste (med høj umvægt) blev selekteret til videre forædling og fremavl. De 400 plustræers udspringstidspunkt blev registreret, og de 100 senest udspringende ved selekteret til videre fremavl i frøplantagen FP.248 Sønderskovgaard. De 100 plustræers avlsværdier bliver også testet i afkomsforsøg, og resulterne fra afkomsforsøgene anvendes som grundlag for en getisk tynding af frøplantagerne (se senere). I efteråret 2009 blev afkommenes juletræsegenskaber registreret i afkomsforsøgene.

KLONFRØPLANTAGE: Frøplantagen blev anlagt (podet) med kloner af 100 plustræer

GENETISK TYNDING: Den genetiske tynding i frøplantagen sker på grundlag af resultater fra afkomsforsøgene. Ved den første tynding (2010) er der lagt særlig vægt på selektion for juletræsegenskaber, d.v.s. at kloner som giver det dårligste afkom fjernes, og kloner som giver det bedste afkom bliver tilbage i frøplantagen efter tyndingen. Ved tyndingen i 2010 blev de 27 dårligste kloner fjernet fra frøplantagen.


Anvendelse
EGENSKABER: Selektionen for øget rumvægt (efter pilodyn test)forventes at give afkommet en forøget relativ rumtæthed. Selektionen for sent udspring forventes at påvirke afkommet i retning af senere udspring.
Hovedparten af plustræerne i FP.248 stammer fra sønderjyske bevoksninger i Lundbæk og Fårhus, som i proveniensforsøgene var sent udspringende og havde en stor juletræsandel i afkommet. Herudover forventes den genetiske tynding (se ovenfor) at have bidraget til et større juletræsudbytte i afkommet.
ANVENDELSE: Med udgangspunkt i de bedste bevoksninger kombineret med selektion for større rumtæthed forventes afkommet at være særligt egnet til produktion af kvalitetstræ. Det senere udspring forventes at nedsætte risikoen for frostskader på mere udsatte lokaliteter, og kombinationen af sent udspring og selektion for juletræer forventes at gøre afkommet særligt egnet til juletræsproduktion.




 

 

 

 

Plantevalg - et valg for fremtiden

Forside     Send email     Udskriv  
Forside Email Print
Tilgængelighedserklæring