OPRINDELSE: Materialet i Tversted-puljen formodes oprindeligt at stamme fra Borshomi området i Georgien. Det blev indført omkring år 1900, og der blev anlagt en del almindelige produktionsbevoksninger.
Af disse bevoksninger blev tre senere kåret til frøavl til juletræsproduktion (F.525 Uggerby, F.526 Tversted og F.527 Tversted).
FORÆDLINGSPROGRAM: Der blev fra starten valgt 94 plustræer (de samme plustræer som alle indgik i frøplantagen FP.259 Silkeborg Nordskov): På grundlag af tidlige afkomsbedømmelser blev 27 kloner fravalgt, og kun de resterende 67 kloner blev podet i frøplantagen FP.251 Mosemark. Af de 67 plustræer var 56 fra bevoksningerne i Tversted (F.526 og F.527) og 11 var fra afkom af F.525 Uggerby. Udvælgelseskriterierne var fra starten sundhed og pyntegrøntskvalitet, og herefter juletræskvalitet.
Afkom af plustræerne er afprøvet i forsøg, og endvidere indgår bevoksningafkom fra Tversted og Uggerby i flere forsøg.
Resultaterne fra forsøgene anvendes til at foretage en genetisk tynding i frøplantagen, d.v.s. en tynding hvor de dårligste kloner fjernes fra frøplantagen.
KLONFRØPLANTAGE: Frøplantagen blev anlagt (podet) med kloner af 67 plustræer. Frøplantagen blev højpodet på en eksisterende nordmannsgran plantning i Mosemark Skov.
GENETISK TYNDING: Den genetiske tynding i frøplantagen sker på grundlag af resultater fra afkomsforsøgene. Ved tyndingen er der lagt særlig vægt på selektion for bedre juletræskvalitet (andel af ON træer), d.v.s. at kloner som har den bedste juletræskvalitet står tilbage i frøplantagen efter tyndingen. Udover juletræskvaliteten er der foretaget undersøgelse af afkommets efterhøst-kvalitet (nålefasthed efter høst), og de dårligste kloner fjernes fra frøplantagen.
Afkommet fra frøplantagen forbedres gradvis i takt med den genetiske tynding. Den genetiske tynding er påbegyndt 2009 og foretages over en årrække. Det forventes, at frøplantagen efter afsluttet tynding vil indeholde omkring 15-20 kloner.
Med status 2021 er der 63 kloner i frøplantagen.
EGENSKABER: Plustræudvalget kombineret med selektion (genetisk tynding) for bedre juletræskvalitet vil resultere i et forøget udbyttet af kvalitetsjuletræer i afkommet.
Afkomsforsøg viser at juletræsudbytte (andel af primatræer) er signifikant forbedret i forhold til Ambrolauri.
Herudover er der god efterhøst-kvalitet (nålefasthed efter høst). Væksten vil være moderat.
ANVENDELSE: Med den forbedrede kvalitet og gode efterhøst egenskaber vil afkommet være særligt egnet til produktion af juletræer.
REFERENCER: Nielsen, U.B. (2007): Juletræskvalitet i nordmannsgran - effekt og samspil af genetik og klima for vækst og kvalitet. PAF rapport 2003-0007.
Nielsen, Ulrik Braüner (2021): Nye danske frøkilder af nordmannsgran - resultater af 8 års forsøg. Nåledrys 116 s. 38-46.