Frøkildebeskrivelse





FP.266
Art: Nordmannsgran, Abies nordmanniana
Navn: Skibelund
Frøkildetype: Frøplantage (klon)
Placering: Dansk frøkilde
Hjemmehørende
- detaljer -:
Udenlandsk


Lokalitetsoplysninger
Distrikt Naturstyrelsen Trekantområdet
Skov Skibelund
Afdeling 901 b
Areal 3.5 ha
Anlægsår 1995


Kåringsoplysninger
Kåringsnr. FP.266
Kåringskategori Afprøvet
Kåringsformål Juletræer og pyntegrønt




Vis kort
Vis kort



Kontaktadresse
Ejer Naturstyrelsen Skovfrø & Genetik
Kontaktadresse Gillelejevej 2 B
Postnr. og by 3230   Græsted
Telefon +45 72543285
Web: www.nst-skovfroe.dk
Email: hgk@nst.dk




Frøkildebeskrivelse
OPRINDELSE: Plustræerne er valgt i to danske frøavlsbevoksninger (F.808 Ny Saltbjerg og F.824 Tveden), begge med oprindelse i Ambrolauri i Georgien.

FORÆDLINGSPROGRAM: Der blev ialt valgt 200 plustræer i de to frøavlsbevoksninger. Træerne blev valgt ved 12-14 års alderen; men inden da var der foretaget en konsekvent fjernelse af de dårligste juletræstyper i bevoksningerne. Af de oprindelige ca. 40.000 træer i frøavlsbevoksningerne blev der valgt 200 plustræer, det svarer til en selektion på 0,5%.
Afkom af frøplantagen er nu afprøvet i afkomsforsøg og klonerne er scoret for udspringstidspunkt, efterhøst-kvalitet (nålefasthed efter høst), bredde, nålefylde (vamsethed) og lus.

KLONFRØPLANTAGE: Af de oprindeligt udvalgte 200 plustræer blev 17 relativt tidligt udspringende kloner sorteret fra, således at ialt 183 kloner anvendes i den videre fremavl i frøplantagen.
Frøplantagen blev højpodet på en eksisterende nordmannsgran plantning i Skibelund.

GENETISK TYNDING: I 2009 og igen i 2012/13 er gennemført genetisk tynding. I alt 60 kloner er fjernet fra frøplantagen: De 29 dårligste kloner med hensyn til nålefasthed og 31 kloner, som havde både dårlig nålefylde (vamsethed), stor bredde og ringe nålefasthed.


Anvendelse
EGENSKABER: Afkomsforsøg viser en forbedret andel af primatræer på 11%-point i forhold til direkte import fra Ambrolauri.
Højdevækst er som Ambrolauri. Udspringstidpunktet er en smule senere end Ambrolauri, formentlig som følge af, at de 17 tidligst udspringende plustræer blev frasorteret inden podning i frøplantagen.


REFERENCER: Nielsen, U.B. (2007): Juletræskvalitet i nordmannsgran - effekt og samspil af genetik og klima for vækst og kvalitet. PAF rapport 2003-0007.
Nielsen, Ulrik Braüner (2021): Nye danske frøkilder af nordmannsgran - resultater af 8 års forsøg. Nåledrys 116 s. 38-46.




 

 

 

 

Plantevalg - et valg for fremtiden

Forside     Send email     Udskriv  
Forside Email Print
Tilgængelighedserklæring