Frøkildeanbefalinger

Oversigten indeholder en prioriteret liste af frøkilder (for en given art), som anbefales til det valgte plantningsformål og til den valgte plantningslokalitet.

Frøkildeoversigten indeholder de frøkilder, som vurderes at være egnede til plantningslokaliteten og til plantningsformålet. Frøkilderne er prioriteret i grupperne A, B, C o.s.v., hvor frøkilderne i A har første prioritet, B anden prioritet, C tredje prioritet o.s.v. Frøkilder der vurderes ikke egnede er ikke vist i frøkildeoversigten

Ved at klikke på "Vis baggrund for prioritering af frøkilder" fås en uddybende beskrivelse af kriterierne, der er anvendt ved prioriteringen.

Du kan på skærmsiden ændre både plantningsformål og art via boksen ”Vælg/skift plantningsformål og art”

Når der klikkes på ikonet vises et oversigtskort med plantningslokalitetens placering samt med oplysninger om de lokale plantningsforhold. På kortet vises også de enkelte frøkilders geografiske placering.

Når der klikkes på ikonet vises en tabel, hvor det er muligt at angive specifikationer til oversigtens indhold. Specifikationsmulighederne er: 1) DK/udenlandske frøkilder (frøkildens placering: DK, udlandet) og 2) Oprindelse (hvor stammer materialet fra: DK, udlandet eller ukendt)

Hvis der ud for en frøkilde er anført et udråbstegn kan du ved at holde musen over udråbstegnet få specifikke oplysninger om frøkildens egenskaber og anvendelse

Du kan få detaljer om frøkilderne ved at klikke på i kolonnen ”Frøkildebeskrivelse”

Ved at klikke på i kolonnen ”Planteleverandør” kan du få en oversigt over Planteleverandører, som kan levere planter af den specificerede frøkilde.

BØG (Fagus sylvatica)

Der er i prioriteringen overordnet lagt vægt på økonomisk vigtige egenskaber, tilpasning til lokaliteten samt langsigtet tilpasningsevne i form af høj genetisk diversitet.

Proveniensforsøg viser, at specielt den Schweiziske proveniens Sihlwald udmærker sig med en bedre stammerethed, men også et tidligt udspring, som gør den mindre egnet på mere frostudsatte lokaliteter. Samme tendens gør sig gældende for den Slovakiske proveniens Kokosovce, men denne har samtidig vist en tendens til lidt større grad af snoet vækst.

For bøgens vedkommende er der reelt kun én direkte afprøvet dansk proveniens F.13, Stenderup, som i forsøg har vist en vækst over gennemsnittet af danske provenienser. F.13 bevoksningen er under foryngelse, og der er derfor kun begrænsede frømængder på markedet. Udover den direkte afprøvede F.13 findes et antal kårede bevoksninger, som kan betegnes som ”indirekte” afprøvede, idet de stammer fra en af de afprøvede provenienser (eksempelvis kårede bevoksninger som stammer fra Sihlwald).

Generelt er der i prioriteringen regnet med at kåringer af dansk oprindelse er bedre tilpasset det danske klima i forhold til kåringer af udenlandsk oprindelse, som igen vurderes bedre tilpasset end direkte importer.

På mildere lokaliteter er der i prioriteringen lagt særlig vægt på vækstn og kvalitet.

Prioriteringsrækkefølgen er derfor 1) vækst og kvalitet, 2) robusthed og frostresistens.
Det betyder, at de ovenfor omtalte afprøvede provenienser med dokumenteret høj vækst og kvalitet prioriteres højest sammen med importeret Sihlwald.
Herefter prioriteres øvrige danske kårede bevoksninger, og endelig følger direkte importer fra Zürich området (idet også Adlisberg og Isenthal fra dette område har vist forholdsvis god form), samt import af kendte provenienser fra Slovakiet (Kokošovce), Tyskland (Gebiet 81003), Holland, Belgien (Fôret de Soignes) og det sydlige Sverige.

På vind- og frostudsatte lokaliteter er der lagt særlig vægt på robusthed herunder frostresistens.

Prioriteringsrækkefølgen er derfor 1) robusthed og frostresistens, 2) vækst og kvalitet. Det betyder, at kårede bevoksninger af dansk, eller formodet dansk oprindelse, samt en dansk kåret bevoksning som erfaringsmæssigt i planteskoler har vist et sent udspring i forhold til danske provenienser prioriteres højest. Herefter kommer danske bevoksninger af udenlandsk- eller ukendt oprindelse, hvis disse er beliggende i en af de klimamæssigt (mht. temperatur og vind) mest barske zoner, eller hvis de med godt resultat har været afprøvet sådanne zone. Endelig følger kårede danske bevoksninger af udenlandsk eller ukendt oprindelse samt import af kendte provenienser fra Sverige, Tyskland, Holland, Belgien, Schweiz og Karpaterne.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
OBS! Provenienser / frøkilder som ligger i samme prioriteringsgruppe er i princippet ”lige gode”. Oplysninger om de enkelte frøkilders egenskaber kan ses på siderne ”Frøkildebeskrivelse”.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Generelle oplysninger om frøkildeprioriteringerne kan findes på linket ”Systembeskrivelse samt kriterier for anbefaling” som ligger på forsiden af plantevalg.dk. Artsbeskrivelser kan ses på siden ”Artsbeskrivelse”.

REFERENCER
Burger, H. 1933. Dänische und schweizerische Buchen. Schweiz. Z. Forstw. 84: 46-52.
Gøhrn, V. 1972. Proveniens- afkomsforsøg med bøg (Fagus sylvatica L.). Forstl. For-søgsv. Danm. 33: 83-214.
Hansen, J.K., B.B. Jørgensen, P. Stoltze 2003. Variation of quality and predicted eco-nomic returns between European beech (Fagus silvatica L.) provenances. Silvae Ge-netica 52: 185-197.
Hansen, J.K. og Kromann, H. 2005. Variation mellem danske bøgeprovenienser. Vi-denblade for skovbrug 3.3-39. Skov & Landskab.
Bottke, P.M., R.Ø. Pedersen, og K. Petersen 2005: Opgørelse af et proveniensforsøg i bøg. Bachelor projekt. Center for Skov, Landskab og Planlægning. Det Biovidenska-belige Fakultet, Københavns Universitet, Frederiksberg.

Klik på en overskrift for at sortere.

Dyrkningserfaringer fra andre brugere:

Login