Bøgen er udbredt i de tempererede dele af Vest- og Centraleuropa. Nordgrænsen går gennem det sydlige Norge og Midtsverige. Den forekommer så langt mod syd som på Sicilien. I Nordeuropa vokser den i lavlandet og forekommer her oftest i blanding med ask, ær, eg, elm, kirsebær mv., mens den i det sydlige og sydøstlige Europa er knyttet til bjergegnene, hvor den også associerer sig med ædelgran og rødgran og mere sjældent med lærk.
Bøgen er en skyggetræart, som tåler og giver megen skygge. Den er en udpræget klimaksart knyttet til de sene successionsstadier, og den dominerer ofte de naturlige skovsamfund den optræder i.
Den forynges bedst i et eksisterende skovklima med læ, skygge og høj luftfugtighed.
Bøgen er følsom overfor ekstrem vinterfrost, og østgrænsen gennem Polen og Rusland menes at være betinget heraf. Som udpræget klimaksart springer den tidligt ud og skades derfor ofte af forårsfrost; et forhold, som på frostudsatte lokaliteter (skovrejsning – renafdrift) ofte betinger brug af ammetræ eller forkultur.
Træarten er forholdsvis følsom overfor tørke i vækstsæsonen, et forhold der kan medvirke til deklassering af veddet gennem dannelse af rødmarv og sorte pletter ("fregner"). Sommertørke bidrager sandsynligvis også til østgrænsen.
Bøgen vil tåle et varmere klima, men den kan få problemer, hvis det samtidig bliver udpræget tørt i vækstsæsonen især på lokaliteter, som ikke er optimale for bøgen fx pga. dårlig dræning.
Bøgen har en relativ stor jordbundsamplitude. Den udvikler sig dog bedst på dybgrundede jorde med en god næringsstof- og vandforsyning.
Den er tolerant overfor relativt fattige og tørre jorde, blot er væksten her mere beskeden. Generelt hører dårlig dræning og deraf følgende periodisk iltfattige forhold i jorden til de mest problematiske for bøgen. Sådanne forhold medfører ikke, at træarten dør, den bliver snarere mere følsom overfor tørke og for forsumpning i forbindelse med stærke hugster med toptørhed og rødmarvsdannelse til følge. Der er dog næppe de store problemer, hvis pseudogley optræder dybere end 80 cm.
Det synes som om, at indblanding af andre mere tålsomme træarter som ask, lind, eg, avnbøg, ædelgran mv. reducerer problemerne hos bøgen.
Tørvejorde er ikke egnede for bøg, hvorimod den trives på kalkjorde.
Bøgens løv er i forhold til andre løvtræarter forholdsvis svært nedbrydeligt, og den regnes for mordanner på fattige jorde. På gode jorde udvikles der en god muldtilstand - især hvor den optræder i blanding med andre løvtræer.
Anvendelse i skovudviklingstyper:
Bøgen er den træart, der har den største potentielle naturlige udbredelse i Danmark. Naturligt vil den dominere på de fleste lokaliteter - med undtagelse af de mest næringsfattige og sandede, de mest våde samt på tørvejorde.
Bøgen spiller tilsvarende en større eller mindre rolle i de fleste skovudviklingstyper. Der er således 4 bøgedominerede skovudviklingstyper: Bøg (11), Bøg med ask og ær (12), Bøg med douglasgran og lærk (13), Bøg og gran (14) samt 4 andre, hvor bøgen indtager en betydelig rolle: Eg med lind og bøg (22), Gran med bøg og ær (51), Douglas, rødgran og bøg (61) og Ædelgran/grandis og bøg (71).
Reference: Naturnær skovdrift (2005) af J. Bo Larsen (red.), Dansk Skovforenings Tidsskrift 1-2/05