Japansk lærks hovedudbredelse er begrænset til den tempererede skovzone i de centrale dele af hovedøen Honshu. Den vokser her i blanding med bl.a. Abies veitchii, Tsuga diversifolia og Pinus densiflora.
Oprindelig blev den Europæiske lærk (Larix decidua) indført til Danmark, men er pga. generel stor modtagelighed for lærkekræft blevet afløst af japansk lærk (Larix kaempferi).
Den har et lige så stort lysbehov som skovfyr, men giver mere skygge. Den indfinder sig naturligt især på åbne flader efter brand, jordskred, laviner eller efter ophør af græsning. Den skaber hurtigt et skovklima og baner vejen for mere skyggeprægede skovsamfund.
Lærk er generelt meget klimarobust. Den skades sjældent af frost og tåler tørke, især hybridlærken. Dog er lærk følsom overfor tørke i sensommeren, da skudstrækningen forløber hen i august, hvor andre arter har afsluttet deres. Den er relativt stormstabil, men får ofte dårlig form ved megen vind. Lærken vil være robust over for de forventede klimaændringer - hvis ikke de fører til udpræget sensommertørke.
Lærken har en stor jordbundsmæssig amplitude. Den udvikler sig godt på både næringsfattige og næringsrige lokaliteter, og den stiller heller ikke de store krav til vandforsyningen. Den udvikler sig ikke godt på cementerede eller kompakte, iltfattige jorde. Rødderne undgår horisonter, som er præget af pseudogley eller gley.
Især den japanske lærk er følsom overfor tørke i sensommeren, hvilket kan medføre stor planteafgang i kulturer samt reduceret tilvækst. Med denne begrundelse bør japansk lærk fravælges til fordel for hybridlærk på ekstremt tørre lokaliteter. Lærkens løv omsættes meget svært, og arten danner let tykke lag af uomsatte nåle.
Anvendelse i skovudviklingstyper:
Som robust pionerart har lærken en vigtig funktion som ammetræ/forkultur ved skovrejsning og/eller efter stormfald o.l. Den spiller desuden en mere blivende rolle i både lystræprægede skovudviklingstyper så som eg med skovfyr og lærk (23) samt i mere klimakstypiske: Bøg med douglasgran og lærk (13), Bøg og gran (14), Gran med bøg og ær (51), Sitkagran og fyr med løvtræ (52), Ædelgran/grandis og bøg (71).
Reference: Naturnær skovdrift (2005) af J. Bo Larsen (red.), Dansk Skovforenings Tidsskrift 1-2/05
Danmarks træer og buske af Møller P.F. og Staun H. (2001). Politikens Forlag.