Hassel er vidt udbredt i det meste af Europa, fra Spanien til Ural-bjergene. Den findes desuden i Marokko, Algeriet, Tyrkiet, Iran og Kaukasus.
Arten indvandrede til Danmark forvildtet7000 år siden. Pollen-undersøgelser har vist, at Hassel har spredt sig hurtigt, og man mener, at menneskene har bragt den med sig vidt omkring.
Hassel er en stor busk, ofte mangestammet, som kan blive op til 12 meter høj.
Bladene er glatte, hjerteformede til rundagtige og svagt skæve. Knoppen er ægformet og jævn. Barken er glat med lyse porer.
I naturlige hasselbestande kan man finde blomstrende hasler fra februar til april måned. Hassel er sambo og har små smukke røde hun-blomster. Selve blomsten skjult nede i knoppen, men de røde grifler rager tydeligt frem. Hasselbuskens han-blomster er rakler som afslører busken på lang afstand. De påvirkes let af temperaturen, og i milde vintre kan raklerne smide støvet længe før, at hun-blomsterne er dukket frem.
Hassel er vindbestøvet. Buskene begynder at sætte nødder, fra de er 6-7 år gamle. Hassel kan blive op mod 100 år gammel, men hvis den stævnes, kan den blive meget ældre.
Hassel findes på fugtig og mineralrig jordbund, hvor den danner krat, skovbryn og underskov i frodige ege-blandingsskove.
Den findes ofte i stævningsskove og tåler fint beskæring.
Bladene omsættes hurtigt på jordbunden.
Den trives ikke i vestvendte udsatte bryn og hegn i Vest- og Nordjylland, men her kan den dog godt anvendes i læsiden. Den trives heller ikke på meget tørre eller meget våde jorde og surbundslokaliteter.
Hassel er en af de mest eftertragtede danske buskarter gennem historien.
Den anvendes ofte i læhegn og skovbryn, hvor den giver god dækning og skygge.
Den er også meget anvendelig som underplantning og indblanding i lyse løvskove.
Hasselnødder er eftertragtet af fugle, dyr og insekter såvel som af mennesker, og hasselkæppe har været brugt til gærdsel og brændsel.
Reference: Danmarks træer og buske af Møller P.F. og Staun H. (2001). Politikens Forlag.