Kvalkved er vidt udbredt i det meste af Europa og store dele af Asien, og findes også i Nordamerika (ssp. trilobum).
I Danmark forekommer arten over hele landet. Den findes overvejende i bryn og hegn, og ofte tæt på kysterne, f.eks. adskillige steder i Nordjylland: Fosdalen, Uggerby Strand, Frederikshavn og mange steder i Limfjordsområdet.
Kalkved findes typisk som enkeltstående buske sammen med hyld, vild æble, slåen og engriflet hvidtjørn.
Kvalkved er en op til 4 meter høj busk. Dens vækstform er åben med udbredte sidegrene og oprette stive skud, på nogle lokaliteter lav og krybende, andre steder opret. Unge skud er brune og glatte, barken bliver senere grålig.
Bladknopperne er små, runde, røde og glatte. Bladene er håndfligede og minder om små ahornblade. Bladstilken er rød og bærer op til syv nektarkirtler. Blomsterne er hvide og sidder samlet i store skærme med en krans af store golde blomster, som omgiver fertile mindre blomster i midten. Kvalkved blomstrer i begyndelsen af juni.
Bærrene er kuglerunde og knaldrøde. De modnes i oktober, men bærrene bliver ofte siddende på buskene til ind i vintermånederne, hvor de eftermodnes og kan spises af fuglene. Den almindelige kvalkved kendes let fra den anden danske art, pibekvalkved (V. lantana). Pibekvalkved har hele blade, blomsterskærmene er større med ensartede blomster, og frugterne er sorte ved modenhed.
Arten kan vokse på mange forskellige jordtyper men trives bedst på fugtig næringsrig jordbund, som undervækst i åbne løvskove eller skovbryn.
Kvalkved er hårdfør overfor både vind og frost og tåler også nogen saltpåvirkning.
Kvalkved er velegnet som underplantning under lysåbne skovtræer som f.eks. birk, elm, eg, ahorn og fuglekirsebær.
Kvalkved spredes og selvforynges både ved frø og rodskud.
Bærædende fugle sætter stor pris på bærrene. Specielt vinterfugle som sjaggere og silkehaler spiser de sent modne bær. Bærrene er giftige for mennesker, og arten bør derfor ikke plantes hvor børn færdes almindeligt, f.eks. i parker og ved børnehaver o.l.
Kvalkved er afprøvet i nye 6-rækkede forsøgshegn, hvor de klarer sig forholdsvist godt. Den giver et smukt billede i foråret med blomsterne og i efteråret med de skarpe røde farver på både frugter og blade.
Arten bør nok anvendes i blanding med andre arter. Den kan nogle år angribes af sodskimmel og i forsøgene ses det, at den kan angribes af insekter, som afløver den i mere eller mindre grad. Kvalkved brugtes tidligere i naturmedicin men har ikke længere nogen praktisk anvendelse.
Reference: Danmarks træer og buske af Møller P.F. og Staun H. (2001). Politikens Forlag.