Skovæble findes i Europa med undtagelse af de sydligste egne; mod øst til Ural og mod nord til Mellemsverige og Balticum. Den findes overalt i Danmark men er speciel hyppig i Sydøstjylland, de sydlige øer og på Bornholm.
Skovæble er en tæt forgrenet busk med mange kortskud, hvoraf nogle er omdannet til grentorne.
Tynde kviste har glat, skinnende og rødbrun bark. Bladene er langstilkede, ægformede til elliptiske, ca. 4-8 cm lange, kort tilspidsede og uregelmæssigt savtakkede. Blomsterne sidder i 8-10 blomstrende kvaste. De er oversædige, hvide eller rosa-hvide og ca. 4 cm i diameter.
Kærnefrugten er et 2-4 cm stort kugleformet æble, oftest gulgrøn og evt. rødlig i solsiden. Kødet er hårdt og surt. Til forskel fra sødæble er årsskuddene og blade svagt behårede, og frugterne er ikke rødfarvede. Det kan være yderst vanskeligt at adskille skovæble fra de kultiverede former.
Skovæble gror i lysninger i skove, skovbryn, hegn, krat og overdrev.
Den er ofte knyttet til kulturlandskabet, hvor den har gode vækstbetingelser og kun lidt konkurrence fra skyggegivende
træer.
Den er alsidig m.h.t. jordbund men vokser bedst på frodig lerjord.
Skovæble kan anvendes i de fleste landskabsplantninger i det åbne land, f.eks. skovbryn og hegn. Den kan også bruges i kystklima.
Skovæble har været anvendt i hegnsforsøg, hvor arten har vist sig meget robust, selv på ret udsatte lokaliteter.
Skovæble er en populær vildtplante hvis frugter ædes af en lang række pattedyr, f.eks. hjorte, pindsvin og grævlinge samt af fugle, f.eks. drosler og silkehaler. Skud og grene ædes af hjorte og harer om vinteren, og den kræver ofte nogen beskyttelse mod bid som ung.
Veddet er hårdt, sejt og tungt og dermed velegnet til dekorative træarbejder.
Skovæble bruges ofte som grundstamme til podning af dyrkede æblesorter. Frugterne kan anvendes til gelé, snaps mv.
Reference. Danmarks træer og buske af Møller P.F. og Staun H. (2001). Politikens Forlag.