Artsbeskrivelse





Rød kornel
Latin: Cornus sanguinea
Gruppe: Buskarter
Hjemmehørende: Hjemmehørende
Botaniske oplysninger:
Rød kornel er hjemmehørende i Europa og Sydvestasien. I Europa er den især udbredt i Central- og Østeuropa og har sin nordgrænse gennem England, Mellemskandinavien og til Sydrusland.

Arten er vildtvoksende i Danmark, men mest udbredt i den østlige del af landet, hvilket tilskrives dens forkærlighed for kalkrig grund.

Rød kornel er en busk på sjældent over 3-4 meter. Ung bark er håret og olivengrøn men bliver ved soleksponering hurtigt rød – en karakter, der har givet planten navn, og som har gjort den til en dekorativ prydplante (eng. »midwinter fire«).

Bladknopperne er grågule og modsatte. Bladene springer ud i midten af maj samtidig med blomstring. Bladene er kortstilkede, helrandede og ovale med kort spids; bladnerverne er buede. Bladene får en iøjnefaldende blodrød høstfarve. Blomsterne er samlede i store skærme. De er fire-tallige med korte hvide kronblade.

Planten formerer sig både med frø og fra rodslående grene. Hvor forholdene er gode kan den brede sig agressivt.

Frugterne er sorte stenfrugter, som indeholder 2 sten, og som modnes i august til september.


Plantningslokalitet:
Arten vokser især på fugtig kalkbund, hvor den kan danne krat eller vokse som underskov i lysåbne skove, f.eks. under ask.

Høj kalktolerance gør den speciel hyppig på lokaliteter med undergrund af kridt, hvor kun få andre arter trives, og den derfor får gode konkurrencebetingelser.

Rød kornel er både skygge- og vindtålende.

Rød kornel er for eksempel voldsomt dominerende omkring lergravene ved Egernsund på Als.


Anvendelse:
Den er en meget anvendt art i landskabsplantninger. Den egner sig således til underplantning i hegn og vildtremisser på kalkrige lokaliteter.

Den udvikler sig dog langt bedst, når den eksponeres direkte til sollyset. Arten er anvendt med forholdsvis god succes i en række læhegnsforsøg i Danmark.

Blomsterne tiltrækker insekter, og bærædende fugle æder frugterne.

Den tåler stærk beskæring og nedskæring. De lige grene blev tidligere anvendt som forskellige former for stokke og skafter.

Udtræk blev brugt til f.eks. garvning.

Reference: Danmarks træer og buske af Møller P.F. og Staun H. (2001). Politikens Forlag.




 

 

 

 

Plantevalg - et valg for fremtiden

Forside     Send email     Udskriv  
Forside Email Print
Tilgængelighedserklæring