Artsbeskrivelse





Dunet gedeblad
Latin: Lonicera xylosteum
Gruppe: Buskarter
Hjemmehørende: Hjemmehørende
Botaniske oplysninger:
Dunet gedeblad findes i Europa og Asien med undtagelse af Vesteuropa. Nordgrænsen går gennem det mellemste Skandinavien. Den findes ikke på vesteksponerede kyster og gror i Norge for eksempel kun på de indre fjordskrænter.

I Danmark findes arten overvejende på kalkbund på den sydlige del af Øerne, men er sjælden på Nordfyn, Nordsjælland og Bornholm. Forekomsterne ved Mariager fjord og andre jyske forekomster er muligvis forvildede. Arten har spredt sig på en lang række lokaliteter i Vest- og Nordjylland.

Dunet gedeblad er en forgrenet indtil 3 meter høj busk med tæt vækst.

Alle yngre plantedele, f.eks. skud, blade og stilke er stærkt hårede. Knopperne er modsatte og udspærede. Bladene er bredt ægformede, 3-6 cm lange, helrandede og stærkt hårede. Blomsterne er små, ca. 1 cm lange, bleggule og sidder parvis på en lille stilk. De er asymmetriske med en kronflig dannende underlæbe og 4 sammenvoksede kronflige overlæben.

Frugten er et mørkerødt bær, som sidder parvis. Hvert bær indeholder to til seks frø.


Plantningslokalitet:
Dunet gedeblad forekommer i lyse skove, krat og skovbryn på kalkrigt ler. Den observeres gerne i lyse egeskove. Arten forekommer naturligt på øerne.

Anvendelse:
Dunet gedeblad er en meget anvendt robust og hårdfør plante, som både tåler vind og skygge. Den kan anvendes på de fleste udsatte lokaliteter som underplantning i skovbryn og hegn.

Igennem mange år har den været anvendt i 3-rækkede læhegn i Danmark. Arten tåler beskæring.

Bærrene ædes af fugle, men er giftige for mennesker. Arten bør derfor ikke plantes, hvor børn færdes almindeligt, f.eks. i parker og ved børnehaver o. lign.

Dens danske slægtning vild kaprifolie (L. periclymenum) forekommer vildt og plantes ikke. Til gengæld har californiske gedeblad (L. ledebourii) – en anden nærtstående art – tidligere været plantet i stort antal. Californisk gedeblad er en kraftigt voksende art, og den anbefales ikke mere til vildtplantninger, da den anses for at være for konkurrencedygtig og dominerende.

Veddet er hårdt, men stamme og grene er tynde. Tidligere blev veddet brugt til forskellige stokke og skafter. Planten – inklusiv bærrene – er giftig for mennesker.

Reference: Danmarks træer og buske af Møller P.F. og Staun H. (2001). Politikens Forlag.




 

 

 

 

Plantevalg - et valg for fremtiden

Forside     Send email     Udskriv  
Forside Email Print
Tilgængelighedserklæring