Havtorn har et meget vidtfavnende udbredelsesområde strækkende sig fra den irske atlanterhavskyst over Centralasien til det vestlige Kina.
Planten vokser i marginalområder, f.eks. tørre stepper og højlandsområder i Europa og Asien.
Havtorn er en op til 3 meter høj busk. Vækstformen er på nogle lokaliteter lav og krybende, andre steder opret.
Grenene bærer talrige kraftige grentorne. Unge skud er brune og hårede, barken bliver senere grålig og afskallende. Bladknopperne er små og lys brune. Bladene er skruestillede, stive, 3-8 cm lange, smalle og lancetformede, blågrøn på oversiden og lys sølvgrå og håret på undersiden.
Han- og hunblomster vokser på forskellige planter (tvebo). Blomsterne er ganske små og uanseelige. Busken blomstrer i maj til juni.
Hunplanterne producerer ofte store mængder af orange, kødede stenfrugter. Modningen sker i september til oktober, men frugterne bliver ofte siddende på buskene til ind i vintermånederne, indtil de bliver spist af fugle.
På rødderne findes rodknolde, som binder luftens kvælstof. Havtorn spredes og selvforynges både ved frø og rodskud.
Artens voksested er primært bestemt af dens store lyskrav. I Danmark er havtorn en udpræget kystnær art, som oftest gror på kalkholdigt sand.
Den tåler både vind og saltsprøjt. Sådanne lokaliteter findes bl.a. i Nordvestjylland og de sydøstlige øer. Hvor planten gror inde i landet er det oftest på sand eller grus, f.eks. gamle grusgrave eller i Nordjylland på gamle kystskrænter.
Desuden trives den dårligt på sur jord, og tåler meget dårligt beskæring.
Kraftig græsning fremmer havtorn ved at holde skyggegivende
anden vegetation nede.
Havtorn kan anvendes i det meste af landet, men arten udkonkurreres let af skyggegivende arter, hvorfor den kun bør plantes, hvor der er lyst og minimal konkurrence fra andre arter.
Havtorn er velegnet til remisser og læhegn i klitter og på soleksponerede sand- og grusskrænter i indlandet.
Den danner gerne rodskud, og visse steder har den været anvendt til bekæmpelse af sandflugt.
Frugterne er en meget vigtig fødekilde for småfugle om vinteren. Det antages at der er i hvert fald to veldefinerede økotyper af havtorn i Danmark: en nordvestjysk type med lav krybende vækst og en østdansk type med opret vækst.
Havtorn er en af de buske, som er højst beskattet pga. en række af anvendelsesmuligheder inden for fødevarer og naturmedicin. Bærrene af havtorn har f.eks. et højt C-vitamin indhold og bruges undertiden syltede.
Dens frugter kan desuden anvendes til at lave juice af, men kan også anvendes til snaps, likør, sæbe, hudlotion mv. Andre plantedele af havtorn kan ligeledes anvendes til forskellige formål.
I udlandet er der udviklet enkelte sorter, som kan producere store mængder af frugter.
Reference: Danmarks træer og buske af Møller P.F. og Staun H. (2001). Politikens Forlag.