Almindelig hæg er udbredt i det meste af det tempererede Europa og store dele af Asien, helt til Japan. Den menes at være indvandret til Danmark for omkring 10.000 år siden.
Den er langt talrigest i Østdanmark, mens den er forholdsvis sjælden i det vestlige Jylland. Almindelig hæg er en løvfældende busk eller lille træ med kort stamme og ofte mange oprette sidegrene. Den kan blive op til 15 meter, men er oftest mindre.
Ung bark er lys brun med korkporer, mens ældre bark er gråsort og fint furet. Bladknopperne er spredte, spidse og brune. Bladene er aflange elliptiske med savtakket rand. Blade og bark dufter stærkt af kumarin.
De hvide, stærkt duftende blomster sidder i oprette toppe eller klaser med 15-35 blomster i hver. Frugterne er med en diameter på ca. 2 cm runde, sorte eller mørkrøde stenfrugter.
Blomstringen finder sted i maj (deraf navnet majtræ), og frugterne modnes i september. Frugterne smager surt og snerpende.
Almindelig hæg gror i underskov og skovbryn på næringsrig, fugtig jordbund. Den tåler periodisk oversvømmelse, men kan desuden vokse på tør jord.
Almindelig hæg er velegnet som underskov på fugtig og næringsrig jord, f.eks. under ask og el. Den er desuden velegnet som hegn og i skovbryn. Planten breder sig ved rodskud og rodslående nedliggende grene.
Som én af forårets tidligt blomstrende insektbestøvede buske er arten attraktiv for insekter, f.eks. bier. Bærrene ædes af forskellige bærædende fugle, f.eks. drosler og stære.
Undersøgelser af hegn har vist, at det formodentlig ikke kan anbefales at plante hæg i større tætte ensformige grupper eller læhegnsafsnit. Den æstetiske værdi er lille i efterår og vinter, og læeffekten er begrænset. Bærrene kan anvendes som tilsætning i snaps.
REFERENCE: Møller P.F. og Staun H. 2001. Danmarks træer og buske. Politikens Forlag.