Fjeldribs findes i det meste af Europa, i Kaukasus og i Marokko, med nordgrænse i Mellemskandinavien.
I Danmark er arten vildtvoksende visse steder på Sjælland, Møn og Bornholm.
Fjeldribs er en lille busk, tæt forgrenet med tynde oprette til overhængende grene.
Bladene er trelappede, runde og ca. 5 cm i diameter. Blomsterne er oversædige, enkønnede, små og gulgrønne på lange rakellignende blomsterstande.
Han- og hunblomsterne bæres på forskellige individer (tvebo), hvilket adskiller den fra de andre Ribes-arter. Frugten er et lille rødt kortstilket bær, som bærer resterne af blosteret.
Fjeldribsen er en meget alsidig og tilpasningsdygtig art. I størstedelen af udbredelsesområdet gror den overvejende i bjergområder og ofte på kalkgrund.
Den optræder ofte som skovbundsplante i lyse egeskove. På Møn er den pionerart efter skred på kridtklinten. På Bornholm er den ligeledes pionerart på strandvolde, i klippeterræn og stenskred.
Fjeldribs gror ofte i skygge og på næringsfattig jord.
På grund af sin store robusthed overfor både vind, frost, skygge og tørke har fjeldribs et stort potentiale på udsatte og ugæstfrie steder, hvor få andre planter kan gro.
Den egner sig specielt til underplantning under skyggefulde træer og buske, i læplantninger og kantplantninger i skovbryn. Den tåler kraftig beskæring.
Bærrene ædes af bærædende fugle, f.eks. drosler, stære og fasaner. Fjeldribs er meget let at stiklingeformere.
Man ved at frugterne har været anvendt til fremstilling af »billig« vin.
Der er desuden foretaget undersøgelser af planten for at se, om den indeholder stoffer, der kan anvendes medicinsk, og som er fundet hos andre Ribes-arter (vitamin C og flavonoider).
Reference: Danmarks træer og buske af Møller P.F. og Staun H. (2001). Politikens Forlag.