Femhannet pil er udbredt i Nord- og Mellemeuropa og Nordasien (Sibirien).
I Danmark gror den i de fleste egne undtagen i Vestjylland. Den forekommer hyppigst i Nordøstjylland og Nordsjælland.
Femhannet pil er en stor busk eller et lille træ på op til 6-10 meter.
Unge kviste er grønne og hårede, toårig bark er lys brun og glat; ældre bark er gråfarvet og finridset. Knopperne er ægformede og ca. 5 mm lange. Bladene er elliptiske, ca. 10 cm lange og 4½ cm brede med glinsende overside og fint savtakket rand.
Pil er tvebo, d.v.s. han- og hunblomster findes på forskellige individer. Hanblomsterne er samlede i gule, cylindriske rakler med en 2-6 cm lang stilk; de enkelte hanblomster består af 5 støvdragere (deraf navnet) med et omsluttende lidt håret dækblad. Hunblomsterne består af et næsten glat frøanlæg og et kun lidt håret dækblad; de er samlede i krumme hængende hunrakler. Blomsterne dufter af laurbær.
Frøene får ved modenhed tæt frøuld og spredes let af vinden. Til forskel fra mange andre pilearter blomstrer femhannet pil efter løvspring (sommerpil). Den kendes bedst i vinterdragt, hvor frøene hænger længe ved og har tydelige hvide uldtotter.
Arten vokser især på fugtig, næringsrig muld, f.eks. moser og søbredder, og findes ofte ved tørve- og mergelgrave.
Den er lyskrævende og tåler vind og frost.
Femhannet pil egner sig til plantning på meget fugtig eller vandlidende bund, f.eks omkring damme, søer, moser og enge.
Den er let at frøformere men formeres oftest ved hjælp af rodslående
grene.
Pilekrat er et yndet tilholdssted for mange småfugle, f.eks. rørspurv og nattergal. Frøkapslerne bliver siddende vinteren over. Pilefrø er en vigtig næringskilde for småfugle om vinteren.
Den anses ikke for at være udpræget stormsikker, hvilket sætter en lille begrænsning for dens anvendelse i læplantninger. Den tåler som alle pilearter beskæring godt.
Pil har bøjelige grene og lange skud, som tidligere blev anvendt til forskellige former for fletning, f.eks. gærdsel, tøndebånd og kurve.
Bladene kan anvendes til gulfarvning. Frøulden fra femhannet pil har været anvendt til lampevæger og udstopning i tøj og tæpper. Pil har også haft en almindelig anvendelse i folkemedicin (pga. sit indhold af salicylsyre).
Reference: Danmarks træer og buske af Møller P.F. og Staun H. (2001). Politikens Forlag.