Østrigsk fyr har et vidt, men opsplittet udbredelsesområde fra Mellemeuropa til Middelhavet. Den vokser i områder af Spanien, Østrig, Balkan og Tyrkiet og i mindre områder i Italien bl.a. Kalabrien i det sydlige Italien, samt Korsika og det nordlige Afrika.
Østrigsk fyr er meget nøjsom og meget vindstabil. Sammen med bjergfyr er Østrigsk fyr en af de mest robuste nåletræsarter vi har i Danmark.
Den trives særdeles godt på vindudsatte lokaliteter og er desuden tørketålsom og frostsikker.
Den angribes dog af fyrrens knop- og grentørre (Gremminiella abietina), især hvor den dyrkes i tætte bestande med høj luftfugtighed.
Østrigst fyr kan vokse på et bredt spekter af jordbundstyper, helt fra de meget sandede til de mere lerede.
Grundet sin evne til at modstå storm, er østrigsk fyr meget anvendelig i stabiliseringsbælter både på åbent land, men ligeledes i skov. I kystnære regioner på magre jorde er den velegnet.
Problemer med svampeangreb af ”fyrrens knop- og grentørre” gør det dog risikabelt at plante arten i egentlige bevoksninger.
Reference: Danmarks træer og buske af Møller P.F. og Staun H. (2001). Politikens Forlag.