Alm. røn er udbredt over det meste af Europa - fra Nordkap ved den polare trægrænse til Sicilien og det sydlige Balkan, fra Island, Irland og Nordspanien til Ural i Rusland og Kaukasus. Den forekommer ligeledes i Nordafrika i Marokkos bjerge. Tilsvarende optræder den i lavlandet og helt op til den alpine trægrænse i de Central- og Østeuropæiske bjerge (op til 2000 meter).
I Danmark forekommer røn i de fleste egne, dog hyppigst på næringsfattige lokaliteter, hvor konkurrencen med andre mere vækstkraftige arter er mindre.
Rønnen er en udpræget pionertræart med en hurtig ungdomsvækst, der dog hurtigt klinger af. Den bliver sjældent over 20 meter høj og 100 år gammel. Den er hovedsageligt knyttet til de tidlige successionsstadier efter større eller mindre katastrofer og findes her som oftest i blanding med birk, hyld, pil, eg mv. I subalpine skove kan den dog sammen med fx cembra- og bjergfyr være bevoksningsdannende. I Danmark er rønnen en typisk skovbrynsart og forekommer ofte i lysstillede granbevoksninger eller efter stormfald, hvis den da ikke forhindres af vildtet, som efterstræber den meget. Den har derfor en vigtig rolle som "hul-fylder".
Med sin nøjsomhed og robusthed overfor klimaekstremer og ikke mindst på grund af det dekorative løv, efterårsløvfarvning og frugter er rønnen blevet en vigtig træart i bymæssig sammenhæng og som landskabstræ.
Røn er ekstremt klimatolerant. Den skades sjældent af frost og tørke i god tråd med dens pioneregenskaber. Den stiller tilsvarende ringe krav til vandforsyningen, men trives dog bedst i et køligt og fugtigt klima (fx. på nordhælder). De forventede klimaændringer vil næppe påvirke rønnen i nævneværdig grad.
Røn stiller kun ringe krav til jordbunden og har en meget stor økologisk amplitude. Den kan vokse på alle jorde fra de næringsfattige og tørre til de mest næringsrige og grundvandspåvirkede lokaliteter. På de allermest næringsfattige lokaliteter kræver den dog et vist humusindhold og en høj luftfugtighed for at trives. Den trives dog ikke på højmoser. Rønnens løv omsættes let.
Anvendelse i skovudviklingstyper:
I det klassiske skovbrug har røn nærmest været betragtet som ukrudt. Dens bær er interessante for fugle, som hjælper med spredning af arten.
I den naturnære drift har træarten en række egenskaber, som gør den interessant. Den er således velegnet som indblanding i forbindelse med konvertering af hedeplantager, hvor den ofte kommer spontant. Ligeledes er den sammen med birk et vigtigt element i sekundærsuccession efter stormfald.
Den vil næppe få nogen stor plads i det fremtidige skovbrug, men den vil få en vis rolle som vigtig indblandingsart i de fleste skovudviklingstyper, der er knyttet til de lettere jorde.
REFERENCE: Naturnær skovdrift (2005) af J. Bo Larsen (red.), Dansk Skovforenings Tidsskrift 1-2/05
Møller P.F. og Staun H. 2001. Danmarks træer og buske. Politikens Forlag.